Workshop - Punch needle
Workshop - Punch needle
Workshop - Punch needle
Workshop - Punch needle

Workshop - Punch needle

Normalpris 425,00 kr 0,00 kr Stykpris pr.
Inklusive moms.

Jeg tilbyder workshop i naturskønne omgivelser, hvor der serveres let, lækker og god mad i løbet af kursusdagen, men det vigtigste er selvfølgelig at producere masser af simpelt håndværk. Læs her, hvad du kan forvente af mine workshops.

På mine workshops vil jeg gerne lære dig enkle teknikker til simpelt, lækkert og brugbart håndarbejde og håndværk.  Og det er ikke svært! Når du tager hjem, kan du et nyt håndværk. Du kan det ikke til bunds, men med de teknikker du får med dig, kan du fortsætte med derhjemme. Og du har mange gode timer at se frem til, hvor du kan blive dygtigere og gå mere i dybden. Nogle vil afslutte deres projekt på dagen og andre hjemme. Det vigtigste for mig er, at du har fået mod på at kaste dig over nye projekter - og meget gerne at du fornemmer glæden ved håndarbejde. Jeg vil efter workshoppen stå til rådighed via mail eller Facebook for vejledning og rådgivning.

Det kræver ikke årelange kurser og dyre investeringer for at skabe nogle produkter, som du selv eller din omgangskred kan få glæde af. Med få redskaber kan du komme i gang, og derfra har du et afsæt til mange års fordybelse. Eller du kan efter endt workshop glæde dig over din færdige shopper eller dine færdige pude til sofaen, og se tilbage på en hyggelig dag i smukke omgivelser ved Sorø Sø.

Workshoppen foregår i mit hjem, hvorfra du har panoramaudsigt og direkte adgang til Sorø Sø, hvis vejret tillader det. Du har mulighed for at rykke dit arbejde ud på terrassen eller ned i haven. Og i pauserne kan du gå tur ved søen.

Jeg stiller redskaber og materiale til rådighed. Vi arbejder ud fra helt enkle modeller og skabeloner, så du får et godt og brugbart resultat.

 

 

Til workshoppen med punch neelde skal du selv finde alle dine garnrester frem, jo flere desto bedre. Det er det fantastiske ved dette håndværk; du kan få brugt alle dine garnrester. Medbring også gerne tegning eller ide om, hvad du gerne vil lave. Er du helt på bar bund, så har jeg masser ideer.

Jeg har kun plads til 6 person, det betyder at jeg har masser af tid til at hjælp dig igennem arbejdsprocessen, ligesom du også har god mulighed for at finde inspiration hos de andre kursister.

Der er også mulighed for at komme som gruppe. Jeg sammensætter gerne et program i samarbejde med jer. Kontakt mig for nærmere aftale.

Workshop 

Workshop: Punch needle
Pris: 475,- inkl. frokost ex. materiale
Du skal forvente en materialepris på 125,- stof, garn og lim 

Det er for alle, der drømmer om at kreere sit eget tæppe, vægtæppe, måtter, store puder, hynder til sine stole eller lignede. Det er helt enkelt og ligetil. Du kan lave det mest kompliceret mønster, det helt enkelt, små og stor motiver. Kun din (min og de andres) fantasi sætter grænser for, hvad det kan udvikle sig til, og du kan bruge næsten alle slags garn. Allerede efter få timer kan du teknikken.  

Punch needle “var stort” i 70’erne og fik så i 2018 en renæssance, hvor flere amerikanske medier begyndte at berette om den stigende interesse.

Kig på Instagram, og lad dig inspirerer særlig af Arounna Khounnoraj, @bookhou.

På kurset arbejder vi både med en Danella-nål, fordi den er sjov, nem og super brugervenlig, men også med punch needel-nålen.

Tufting giver et relativt glat udtryk på forsiden af dit arbejde og mere fluffy udtryk på bagsiden, og dermed mange muligheder for at variere teksturer og udtryk i ét væk afhængigt af, hvor dybt du stikker, og hvilken vej arbejdet vender. 

Når værket er færdigt, kan du hæfte bagsiden med limlak.

Materiale: Medbring selv dine garnrester og gerne et billede af, hvad du kunne tænke dig at lave.


Program - Dagsworkshop:

Kl. 10:30 Intro med hjemmebagt brød og friskbrygget kaffe. 

Kl. 11:00 – 13:00 Det arbejdende værksted.

Kl. 13:00 – 14:00 Frokostpause. Jeg serverer en god hjemmelavet frokost, mens du kan nyde udsigten over Sorø Sø, gå en tur ved søen eller måske bare arbejde videre med dit projekt. Jeg lægger op til, at workshops hos mig også indeholder nydelse.

Kl. 14:00 – 16:15 Det arbejdende værksted.

Kl. 16.15 – 16.30 Vi slutter samlede dagen af.


Pris inkl. undervisning, redskab og god mad. Intropris 475,-.

Du skal forvente udgifter til det lærred, du ønsker at arbejde på. Det kan være hør eller møbelstof alt efter, hvad du ønsker at lave. Det vil højeste løbe op i ca. 100,-.

 Program - Hverdagsworkshop:

Kl. 17.00 – Intro med lidt sødt og friskbrygget kaffe.

 

 

Kl. 17.30:– 19:00 Det arbejdende værksted.

 

 

Kl. 19:00 –  19.30  Spisepause. Jeg serverer et enkelt måltid, Det er dig der bestemmer hvor lang din pause skal være. Jeg lægger op til, at workshops hos mig også indeholder nydelse.

 

 

Kl. 19.30 – 21.15 Det arbejdende værksted.

 

 

Kl.  21.15 –  21.30 Vi slutter samlede dagen af.

Pris,- inkl. undervisning, redskab og god mad. Intropris 425,-.

 

 


Del dette produkt