Højskoler og efterskoler

Jeg kommer meget gerne ud og underviser på høj- og efterskoler. Både på jeres korte og lange kurser. Jeg holder foredrag med praktisk indhold og workshop. Fordelen ved mit koncept er, at jeg selv kommer med hele mit værksted. Det betyder, at I ingen dyre investeringer har til værksteds opbygning.

Jeg ved det fungerer, da jeg har god erfaring fra bl.a. Løgumkloster, Jyderup og ISI højskole. Her har jeg lavet både korte kurser og undervist de lange elever. Jeg favner både unge og ældre.

"Birgitte er med sit æstetiske håndværk en inspirerende og altid nærværende underviser. Hun favner med sin kunnen og sin indføling både unge og granvoksne elever på vores skole. Birgitte har så meget styr på de kreative processer, at alle går fra hendes forløb med et nyt forhold til deres skaberkraft og med smukke brugbare resultater."
- Ursula Dieterich-Pedersen, forstander for Løgumkloster Højskole

Jeg har et indgående kendskab og forståelse for høj- og efterskolelivet, da min verden udgår herfra. Som tidligere forstander på Kerteminde højskole og Næstved produktionsskole, som lærer, og mange års bestyrelsesarbejde på SØS idræts efterskole.

Tag et kik rundt på min hjemmeside, og se hvad det konkret er, jeg tilbyder af undervisning. Eller ring og hør nærmere på tlf. 20997729.

De bedste hilsner Birgitte Kastrup, Simpelt Håndværk.