Læderworkshop
Læderworkshop
Læderworkshop
Læderworkshop
Læderworkshop
Læderworkshop
Læderworkshop

Læderworkshop

Normalpris 550,00 kr 0,00 kr Stykpris pr.
Inklusive moms.

Workshop i Simpelt Håndværks naturskønne omgivelser i Sorø

På vores workshops vil jeg gerne lære dig enkle teknikker til simpelt, lækkert og brugbart håndarbejde og håndværk. Og det er ikke svært! Når du tager hjem, kan du et nyt håndværk. Du kan det ikke til bunds, men med de teknikker du får med dig, kan du fortsætte derhjemme - og du har mange gode timer at se frem til, hvor du kan blive dygtigere og gå mere i dybden. 

Nogle vil afslutte deres projekt på dagen og andre først hjemme. Det vigtigste for mig er, at du har fået mod på at kaste dig over nye projekter - og meget gerne, at du fornemmer glæden ved håndarbejde. Vi vil efter workshoppen stå til rådighed via mail eller Instagram for vejledning og rådgivning.

Det kræver ikke årelange kurser og dyre investeringer for at skabe nogle produkter, som du eller din omgangskreds kan få glæde af. Med få redskaber kan du komme i gang, og derfra har du et afsæt til mange års fordybelse. Eller du kan efter endt workshop glæde dig over din færdige taske og se tilbage på en hyggelig dag i smukke omgivelser ved Sorø Sø.


Lørdag- eller søndagsworkshop:  kl. 10 - 16

Kursus: 650,- + materialer

Heldagsworkshop med 6 timers undervisning.
På denne workshop kan du nå at lave en stor taske i læder.

Du vil få serveret kaffe/te, mens jeg vil introducere dig til dagens emne. Der vil være frokostpause omkring kl. 13. Husk at medbringe en madpakke. Vi spiser samlet, hvilket plejer at være hyggeligt. Dagen igennem vil der være kaffe, te og noget sødt til rådighed.

Hverdagsworkshop - kl. 10.00 - 16.00 

Kursus: 550 kr. + materialer

Til dig der har lyst til at prøve et meget spændende håndværk af og samtidigt få et godt og brugbart produkt med hjem. Eller hvis du tidligere været på workshop og gerne vil lave en af de andre modeller, så er denne workshop et godt bud.

Dagen igennem vil der være kaffe/te. Du skal selv medbringe frokost.                              

Byg jeres egen workshop 

I tæt samarbejde bygger vi den workshop, der passer til jeres behov.

Er I f.eks. en medarbejdergruppe, der har brug for en kreativ dag sammen, en lærergruppe, der trænger til input til undervisning eller en gruppe venner/veninder, der gerne vil lave noget kreativt og hyggeligt sammen, har I mulighed for at sammensætte et spændende program. F.eks. med oplæg til alle de sundhedsfremmende effekter det har at lave håndarbejde, gåture i den smukke natur omkring Sorø sø, større eller mindre kreative projekter med mere. 

Program og pris efter aftale.

Kontakt mig på tlf. 20997729 eller skriv på simpelthandvaerk@gmail.com

 

Værkstedsaftener - Håndarbejde, håndværk, samvær og viden

Hver onsdag fra kl. 16.30-21:00 i værkstedet

5-turskort klippekort: 595,-

10-turskort klippekort: 1050,-

Værkstedsaftenerne handler om at få viden og samvær om at lave en masse lækre håndarbejds-og håndværks produkter. Du får viden om, hvordan du bruger Craft psykologien i praksis. 
Craft psykologi er et begreb, der handler om alle de sundhedsfremmende effekter, der er ved at lave håndværk og håndarbejde. Ligesom vi skal have sund mad og dyrke motion, kan forskningen nu også dokumentere, hvor vigtigt det er for os at være kreative og være skabende med vores hænder. Til værkstedsaftenerne taler vi om, hvordan du bevidst bruger håndarbejde og håndværk aktivt i din hverdag. Samtidigt lærer du nye og simple håndværks- og håndarbejdsteknikker. Du får rig mulighed for at afprøve og arbejde med forskellige, enkle og simple teknikker. Du lærer nyt og du får produceret lækre og brugbare produkter - og ikke mindst; du får et godt redskab til at forbedre dit mentale helbred. 

Til lærer og fagpersoner

Jeg kursus for lærer og andre fagpersoner, der ønsker inspiration og viden om brugen af craft i undervisningen. Håndværksteknikkerne vil være mindre projekter, som er enkelte og billige at arbejde med. 

Ring og hør mere. 

Materiale priser

Du skal regne med ca. fra 90 - 900 kr. Alt efter hvad du ønsker at lave. 

Ring gerne på tlf. 20997729 for priseksempler eller spørgsmål ter det vigtigt for mig, at du ved, hvad du får for dine penge. 

Der skal tages forbeholder for evt. prisstigninger.   

Læder er ikke det billigste materiale at arbejde med. Derfor er det vigtigt for mig, at du ved, hvad du får for dine penge:

  1. Brugbare ting, som kan holde i mange år frem, og som kan bruges til rigtigt mange ting + den bliver smukkere med tiden.
  2. Mit design, som jeg præsenterer for dig, er helt enkelt og derved tidløst.
  3. Jeg er med dig hele vejen, til du står med din færdige shopper/taske eller andet. Derfor behøver du heller ikke som nybegynder at være bange for at springe ud i at lave en af de store produkter som f.eks. en shopper.

Del dette produkt